PM Zeekr i Danmark
Zeekr bekræfter salgsstart i Danmark: Tre elektriske modeller klar til levering
Lang rækkevidde, lynhurtig opladning og svensk design – Zeekr er landet i Danmark
- Zeekr introduceres i Danmark som led i mærkets strategiske ekspansion i Europa. Tidligere lanceringer er gennemført i Holland, Sverige, Norge og Schweiz.
- Danske kunder kan vælge mellem tre elektriske modeller: Zeekr 7X (mellemstor SUV), Zeekr 001 (sportslig shooting brake) og Zeekr X (kompakt SUV).
- Zeekr samarbejder med Nielsen CarGroup og Pedersen & Nielsen om opbygning af forhandlernetværk. Zeekr-modellerne kan allerede nu prøves i Hørsholm og Aarhus.
- Priserne starter ved 279.900 kr. for Zeekr X, 399.990 kr. for Zeekr 7X og 454.900 kr. for Zeekr 001.
- Alle modeller leveres med 10 års garanti eller op til 200.000 km – heraf 5 års fabriksgaranti og 5 års serviceaktiveret garanti.
- Læs mere på www.zeekr.dk
Danmark som næste skridt i Zeekrs europæiske ekspansion
København / Danmark, 2. juni – Som annonceret ved medieeventet i Portugal tidligere i år er den globale elbilsproducent Zeekr nu som planlagt introduceret i Danmark. De tre modeller, Zeekr 7X, Zeekr 001 og Zeekr X, kan nu bestilles og leveres. Zeekr træder ind på det danske marked i en tid, hvor elbiler for alvor har bidt sig fast. I første kvartal udgjorde elbiler over 65 % af nybilsalget – og premiumsegmentet står stærkt hos danske bilkøbere. Danmark bliver dermed et naturligt næste skridt i Zeekrs europæiske ekspansion. På globalt plan har Zeekr allerede leveret over 460.000 elbiler.
To danske partnere skal sikre lokal tilstedeværelse
For at sikre en stærk lokal tilstedeværelse har Zeekr indgået samarbejde med Nielsen CarGroup og Pedersen & Nielsen – to af landets mest erfarne aktører inden for elbiler og premiumsegmentet. Zeekr-modellerne kan allerede nu prøves i Hørsholm (Zeekr CPH North Hørsholm) og Risskov ved Aarhus (Zeekr Aarhus), hvor kunder kan opleve modellerne tæt på.
Det var en fornøjelse at åbne dørene til Zeekr i Hørsholm. Vi havde mulighed for at testkøre modellerne i udlandet før åbningen, og jeg må sige, at der er meget at glæde sig til. Det er stilfulde biler med fremragende køreegenskaber. Man mærker tydeligt kvaliteten, og man får virkelig biler af meget høj standard, hvor komfort, performance og teknologi går op i en højere enhed,
fortæller Anders Nielsen, CEO, Nielsen CarGroup.
Vi er meget stolte af at være en del af Zeekrs danske lancering og at repræsentere brandet som autoriseret forhandler i Jylland. Det er en anerkendelse af vores kompetencer og engagement, at vi er valgt til at sælge et premiumbrand som Zeekr fra vores adresse på Ravnsøvej 2 i Risskov,
siger Jesper Brix, CEO, Pedersen & Nielsen.
Tre modeller – tre forskellige behov
Zeekr 7X er en rummelig familie-SUV med lang rækkevidde og lynhurtig 800V-ladeteknologi, som muliggør opladning fra 10 til 80 % på op til 13 minutter under optimale forhold. Zeekr 001 kombinerer sportslig præstation med høj komfort i et aerodynamisk shooting brake-design – og tilbyder op til 620 km rækkevidde (WLTP). Zeekr X er en kompakt SUV med op til 446 km rækkevidde og fleksibel indretning – en hverdagsbil med finish og komfort i premiumklassen. Fælles for dem alle er et skarpt formsprog, avanceret teknologi og en køreoplevelse, hvor både performance og brugervenlighed er i højsædet.
Designet i Sverige – udviklet til Europa
Bilerne er designet i Göteborg af Zeekrs europæiske team og bygget på den fleksible SEA-platform – samme arkitektur som Polestar og Volvo benytter. Tæt samarbejde mellem udviklingsafdelinger i Sverige og Kina sikrer, at bilerne matcher europæiske kunders forventninger til både funktion, finish og digital brugeroplevelse.
Stærk garantidækning som standard
Zeekr adskiller sig fra mange andre nye elbilbrands ved at have en stærk europæisk forankring i både udvikling og design. Samtidig drager virksomheden fordel af Geely-koncernens globale infrastruktur og erfaring. Resultatet er biler, der kombinerer innovation med gennemprøvet teknologi – klar til danske veje. Zeekrs fokus på kvalitet giver kunderne tryghed i ejerskabet. Alle nye Zeekr-modeller solgt i Danmark leveres med 10 års garanti eller op til 200.000 km – heraf 5 års fabriksgaranti og 5 års serviceaktiveret garanti. (Zeekr 001: Samlet energiforbrug i kWh/100 km: 17,3–18,5 (WLTP). Samlede CO₂-emissioner i g/km: 0. Zeekr X: Samlet energiforbrug i kWh/100 km: 16,3–17,4 (WLTP). Samlede CO₂-emissioner i g/km: 0. Zeekr 7X: Samlet energiforbrug i kWh/100 km: 17,7–19,9 (WLTP). Samlede CO₂-emissioner i g/km: 0).
= Slut =
Om Zeekr
Zeekr er Geely Holding Groups globale premiumbrand for elektrisk mobilitet og teknologi. Mærket bygger på den modulære SEA-platform og udvikler egne batterier, drivlinjer og styringssystemer – med fuld kontrol over design, udvikling og produktion. Zeekrs ambition er at skabe et integreret økosystem for elektrisk mobilitet, hvor innovation og brugervenlighed går hånd i hånd. Virksomheden arbejder ud fra værdier som lighed, diversitet og bæredygtighed. Zeekr har R&D-og designcentre i Göteborg, Ningbo, Hangzhou og Shanghai og råder over moderne faciliteter og stærke tekniske kompetencer. Siden leverancerne begyndte i oktober 2021, har Zeekr sendt over 460.000 elbiler på vejene – herunder modeller som Zeekr 001, 001 FR, 009 MPV, Zeekr X, 007, 7X og den kommende Zeekr MIX. Zeekr følger en ambitiøs femårsplan med globalt sigte og vokser hurtigt i takt med den stigende efterspørgsel på elbiler verden over.
Pressekontakt:
Jesper R. Hermann, Zeekr Danmark jesper.hermann@zeekr.eu
Yderligere pressefotos og -materiale kan downloades her: Zeekr Europe Media Assets