PM Zeekr til Aalborg
Zeekr åbner showroom i Aalborg
Væksten i Danmark kræver nye lokationer – nu kommer Zeekr til Nordjylland
Interessen for Zeekr i Danmark vokser hurtigt. På tre måneder kom de første 100 biler ud på de danske veje. Allerede tre måneder senere er tallet oppe på over 500. Den udvikling kræver flere lokale partnere – og nu åbner Zeekr et nyt showroom i Aalborg. Det bliver Pedersen & Nielsen, som allerede står bag Zeekr i Aarhus, der åbner dørene til den nye lokation. Efterspørgslen er så høj, at bilhuset allerede 1. januar tager hul på en midlertidig Zeekr-lokation på Jyllandsgade 22, så nordjyderne kan komme i gang med prøvekørsler fra årets første dag. Den permanente Zeekr-afdeling følger i februar og bliver centralt placeret i Aalborg. ”Vi er meget glade og stolte over den start, vi har fået med Zeekr i Aarhus, og vi glæder os tilat udvide samarbejdet med den nye forretning i Aalborg. Vores kunder er meget imponeredeover det høje teknologiske niveau og den fremragende kvalitet af bilerne fra Zeekr. Vi har etfremragende samarbejde med Zeekr og er stolte over, at vi bliver valgt som forhandler påendnu en vigtig lokation,” siger Jesper Brix, CEO hos Pedersen & Nielsen. Den stærke efterspørgsel opleves også hos Zeekr centralt. Christian Lystoft, landechef for Zeekr Danmark, peger på, at den hurtige vækst stiller nye krav: ”Det er retbemærkelsesværdigt. Det tog os tre måneder at få de første 100 biler på vejene. Nu, tremåneder senere, har vi fået yderligere over 400 biler ud til danske kunder. Det er vi megettaknemmelige for – men det forpligter også. Derfor er vi glade for at kunne annoncere et nytshowroom i Aalborg.” Showroomet i Aalborg bliver en vigtig del af Zeekrs danske strategi. ”Nordjylland er vigtigt for os. Det handler om at være tæt på kunderne og kunne tilbydeprøvekørsler, rådgivning og service lokalt. Vi ser frem til at byde de nordjyske bilkøberevelkommen i Zeekr-universet,” siger Christian Lystoft. Med showroomet i Aalborg styrker Zeekr sin tilstedeværelse i Danmark og gør mærket endnu mere tilgængeligt for kunder i hele landet. Dermed går Zeekr ind i det nye år med en stærk repræsentation i Hørsholm, Valby, Odense, Kolding, Risskov og Aalborg – og står solidt placeret på det danske marked.
= Slut =
Om Zeekr i Danmark
Zeekr tilbyder i øjeblikket tre modeller på det danske marked:
- Zeekr X – kompakt premium-SUV med op til 446 km WLTP
- Zeekr 7X – rummelig, lynladende familie-SUV med op til 615 km WLTP
Zeekr 001 – sportslig og luksuriøs shooting brake med op til 620 km WLTP
- Der er i dag fire Zeekr-showrooms i Danmark: Hørsholm (Bjarne Nielsen), Kolding (Bjarne Nielsen), Risskov (Pedersen & Nielsen) og Valby (Via Biler). Zeekr i Odense (Via Biler) og Zeekr i Aalborg (Pedersen & Nielsen) åbner i januar. I løbet af 2026 udruller Zeekr, i samarbejde med de tre forhandlerkæder, et udvidet servicenetværk på landsplan.
Om Zeekr
Zeekr er Geely Holding Groups globale premiumbrand for elektrisk mobilitet og teknologi. Mærket bygger på den modulære SEA-platform og udvikler egne batterier, drivlinjer og styringssystemer – med fuld kontrol over design, udvikling og produktion. Zeekrs ambition er at skabe et integreret økosystem for elektrisk mobilitet, hvor innovation og brugervenlighed går hånd i hånd. Virksomheden arbejder ud fra værdier som lighed, diversitet og bæredygtighed. Zeekr har R&D-og designcentre i Göteborg, Ningbo, Hangzhou og Shanghai og råder over moderne faciliteter og stærke tekniske kompetencer. Siden leverancerne begyndte i oktober 2021, har Zeekr sendt over 530.000 elbiler på vejene – herunder modeller som Zeekr 001, 001 FR, 009 MPV, Zeekr X, 007, 7X og den kommende Zeekr MIX. Zeekr følger en ambitiøs femårsplan med globalt sigte og vokser hurtigt i takt med den stigende efterspørgsel på elbiler verden over.
Pressekontakt:
Jesper R. Hermann, Zeekr Danmark jesper.hermann@zeekr.eu
Yderligere pressefotos og -materiale kan downloades her: Zeekr Europe Media Assets